Om Lærkereden

Et naturskønt fristed tæt på strand og skov

Lærkereden er skønt beliggende ikke langt fra Fuglsangs kyst, syd for Grenå. Der er kun ca. 500 meter til en af Danmarks allerbedste badestrande, og omkring lejren finder du et stort, fredeligt område med skov, lyng og blandet bevoksning.

Lejren har sin egen bålplads, perfekt til et hyggeligt lejrbål – måske med snobrød? Eller hvad med at lave aftensmaden over åben ild under åben himmel?

  • OBS: HUSK selv at medbringe brænde.
    Vær opmærksom på, at der i sommerperioden kan være forbud mod brug af åben ild i området.
    Natur, leg og oplevelser

Området omkring Lærkereden indbyder til vandreture i skoven, strandture og til en rask fodboldkamp på boldbanen lige neden for lejren. Når dagen går på hæld, kan aftenerne nydes på lejrens overdækkede terrasser – med ro, udsigt og samvær.

Lærkereden er et perfekt udgangspunkt for ture og oplevelser på det skønne Djursland. Der er ikke langt til attraktioner som Djurs Sommerland, Ree Park i Gravlev, Fregatten Jylland og Glasmuseet i Ebeltoft. Kattegatcentret i Grenå er kun 5 km væk. Et besøg i Nationalpark Mols Bjerge er oplagt når man opholder sig på Lærkereden.

Ejerskab, drift og ansvar

Lærkereden ejes af Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.
Lejren drives og vedligeholdes af et frivilligt udvalg, som står for både drift og udlejning.

Vi beder derfor vores gæster om at behandle lejren og dens omgivelser med respekt og omtanke, så det også er et rart sted at være for dem, der kommer efter jer.

Sovepladser og rum

  • 71 sovepladser fordelt på 11 sovesale og værelser
  • Du skal selv medbringe: dyne, pude, sengetøj/sovepose, lagen og håndklæde

 

Vi håber, I får et dejligt ophold på Lærkereden – og at I vil anbefale stedet til andre, som også sætter pris på fællesskab, natur og nærvær.

GOD FORNØJELSE.

Lejrens adresse er:

Lærkereden
Slåenvej 6
8500 Grenå

Udflugter og oplevelser på Djursland

Lærkereden er et perfekt udgangspunkt for udflugter til Djurslands mange seværdigheder. Her er kort afstand til nogle af Danmarks mest populære attraktioner:

  • Kattegatcentret eller Grenå centrum – kun 5 km

  • Djurs Sommerland – 25 km

  • Ree Park Safari, Ebeltoft – 21 km

  • Fregatten Jylland og Glasmuseet, Ebeltoft – 30 km

  • Nationalpark Mols Bjerge – oplagt til en dagstur i naturen

God fornøjelse.